Så er det for engang skyld galt i replikboksen igen.
Som bruger af denne side er det vores ansvar at holde tonen, samt at sørge for at det er en god og spændende side at komme ind på. Det er siden ikke og har ikke været det i lang tid. Grunden til dette skal udelukkende findes i de konstante kontroverser som foregår i boksen. Desværre betyder det at der ”kun” er 10-20 aktive brugere tilbage (trods et medlemstal på ca. 250-300 stk.) Som bruger igennem 10 år er det trist at opleve. Tidligere var der gode optakter til alle kampe efterfulgt af gode debatter, og vi var vel noget som lignende 40-50 aktive brugere. Alt dette er stoppet da det simpelthen bare er druknet i lort og personfnidder.
Et hurtigt kig på Facebook siden vil se at mange brugere er begyndt at skrive derinde. Trods at folk er af forskellige holdninger og meninger er der en god tone mellem brugerne. Her kan man spørge sig selv om hvorfor der er denne forskel.
Kan det være fordi: - At Facebook har åbne profiler? Reelt betyder det at alle kan se hvem man er. Måske det får folk til at holde igen, da man ikke kan ”gemme” sig bag et alias. Var det en ide til Spurs.DK at man i stedet for Alias havde sit eget rigtige navn som ”bruger navn”?
Er det pga. dem som skaber problemer på spurs.dk ikke deltager i Facebook debatterne? Skal man have kigget på om det et specifikke brugere som ødelægger hjemmesiden også udelukke dem, så de ikke ødelækker siden for alle andre brugere?
Er reglerne på Facebook gruppen hårdere end på hjemmesiden? Er det nemmere at smide ”ballademagere” ud.
Der findes sikkert mange andre grunde til at Facebook fungerer godt i forhold til hjemmesiden, så kom endelig med input om det kan overføres til hjemmesiden så denne bliver et bedre sted at være.
Det har også tidligere været op og vende om replikboksen skal laves om eller helt fjernes fra siden. Personligt er jeg rimelig åben, da replikboksen er total ødelæggende for vores forening. Kunne der være stemning for at man forsøgte at fjerne den i en periode for at se effekten?
Til slut vil jeg gerne komme med opfordringer til folk om at komme med evt. løsninger/forslag, samt deres personlige mening omkring sagerne (og tal rent ud af posen, lad være at pakke tingene ind) Skulle det lykkedes at komme til enighed omkring evt. forslag, må vi jo høre bestyrelsen om ændringer/forslag kan føres igennem.
Jeg ser gerne at vi brugere i løbet af 14 dage kommer frem til en løsning/forslag på hvordan vi løser dette problem. Vi skulle gerne have siden til at være et sted hvor ALLE spurs fans gerne vil være.
Godt nytår.
Jonas Poulsen
Tak for oplægget, Jonas. Det er, desværre, nødvendigt synes jeg.
Replikboksen suger for meget af debatten - Det er ikke let at have en debat, når man kun har begrænset antal tegn og indlægget iøvrigt relativt hurtigt forsvinder igen.
Her er dette forum(hvor jeg skriver) bedre, da det er nemmere at overskue indlæggene og skrive et fyldigt svar/oplæg.
Replikboksen er god at skrive i under kampene, men drukner så i for meget ligegyldigt snak. Det gider jeg sgu ikke bruge tid på, så er der noget debat om Spurs jeg ønsker, så skriver jeg som hovedregel inde på bold.dk.
Det er sgu en skam for det er her på siden der sidder flere fornuftige Spurs folk.
Løsningsforslag: Luk replikboksen i en periode efter kampene, så blodtrykket kan falde lidt ned.